Mikroskopi i almen praksis
Almen praksis benytter mikroskopi i meget varierende grad. Nogle praktici mener helt at kunne undvære et
mikroskop, andre udnytter mikroskopet til diagnostisk udredning i stort omfang.
En af grundene til den, efter vores mening, alt for ringe brug af mikroskopet i almen praksis, er
den negligeable betydning, der tillægges denne undersøgelse i uddannelsen, såvel i den præ- som i
den postgraduate undervisning. På lignende måde findes der alt for mange kliniske afdelinger, der
slet ikke mestrer endsige nogensinde bruger et mikroskop i den daglige rutine.
En naturlig følge af disse forhold er, at mikroskopet i mange praksis ikke indgår i det almindelige
instrumentarium. En del specielt interesserede læger har dog anskaffet sig et mikroskop og har lært
sig undersøgelsesproceduren.
I de mest benyttede lærerbøger ofres meget lidt plads på omtalen af mikroskopet og dets brug. Derfor er
det op til den enkelte at udvikle daglige rutiner og teknikker.
I de fleste praksis vil det være lægen selv, der foretager mikroskopien, hvilket vi anser for at være
særdeles værdifuldt. Her ved er det den samme person der kan kombinere anamnesen og den objektive
undersøgelse med resultatet af mikroskopien.
I praksis med mikroskopiuddannet personale og på de fleste sygehuse kan andre end lægen selv overtage
mikroskopien, men det kræver en tæt kontakt mellem kliniker og den der har foretaget mikroskopien.
Når man nøjere gennemtænker vor mekaniserede, apparat- og analyseorienterede hverdag, er det helt
befriende, at vi i mikroskopet har en repræsentant for det instrumentarium, som i lægevidenskabens
barndom var noget nær det eneste, der gav klinikeren supplerende oplysninger.